Kunstnerpris 2005 (Dansk Flygtningehjælp) - K1 - Kaywan

THE MOVIE + AUDIO + VIDEOS + GALLERY + LYRICS + BIOGRAPHY + NEWS + CONTACT

Kunstnerpris 2005

Det er her det nye sker, intet er helligt, og der findes ikke én rigtig måde at lave kunst på. Gerald Lemos, som var formand for den engelske "Cultural Diversity Advisatory Committee" sagde for nogle år siden på et seminar om kulturel mangfoldighed i København: "Idag må vi sige, at mødet mellem disse kulturer ikke resulterer i en høflig udveksling af kulturel hjemmesløjd og vaner, men i en fusion, en hybrid, en ny slags kosmopo-litisme."

Derfor synes vi at det er specielt spændende og relevant at årets kunstnerpris i år går til dig Kaywan Mohsen. Du er om nogen et levende udtryk for denne nye hybriditet - selv om du måske ikke lige går og tænker på det på den måde til hverdag! Du er både filmskaber og rapper. Du bor i Danmark, men skriver på amerikansk på en genre, der er en blanding af sang og lyrik. Ja, din website hedder www.k1limitless.com! Du opererer i et krydsfeldt mellem den kommercielle musikvideo og den problemsøgende ungdomsfilm. Dit udtryk er slet ikke finkulturelt og mange vil sikkert diskutere om det er "Kunst" med stort K. Du bruger din film som oplæg til debat og grænserne mellem fiktion og fakta er udviskede - hvornår er det dit liv og hvornår spiller du stereotypen "den utilpassede indvandrer"? Men det som selvfølgelig er mest relevant lige i denne sammenhæng er, at du har en baggrund der er mix'et - din far er fra Afghanistan og din mor er fra Iran, og du mødte allerede din tredie kultur, da du var 1 år som flygtning fra Ayatollah Khomeni's præstestyre i Iran. Din nye verden blev ikke en solbeskinnet plet i smørhullet Danmark men et volds - og kriminalitetsramt forstadsmiljø i Århus. Du lærte at slå dig fri gennem Thai- og Kickboxing, og det så ud til at gå rigtig galt. Du skriver selv i teksten til soundtracket "Made In Denmark" (min oversættelse):

"Breaking rules, laws and limits, Labelled problemchild menace! Homeless. Running in the streets feeling worthless and careless. This ain't living! Gotta get up no more begging Im fed up! Anywhere I went always unwanted and unwelcome looked upon as a bum and treated like socities scum."

Men så sker der noget. 16 år gammel beslutter du dig nytårsaften 2000 at lave en film om dit liv.

"A young boy - watch him grow and turn into a man Build a perfect future with his soul and bare hands!"

Uden synderlig hjælp udefra debuterede du så i 2002 som producer, instruktør, skuespiller og musiker med filmen "Made In Denmark". Den er blevet et omdrejningspunkt i dit liv. Den fik en hovedpris på "Festival of Festivals" samme år og i Niels Malmros' indstilling lyder det bl.a.:

"Hovedprisen går til en film der fuldstændig overbevisende fortæller en helt nødvendig historie. Made In Denmark er den sort ironiske titel, som næsten kan lyde sarkastisk - for hvad er det der bliver lavet i Danmark? Hvad laver vi egentlig her? Kaywan Mohsens lange portræt af unge indvandrere har tragisk dybte, men den bobler samtidig af livskraft og humor i tilgift er den et portræt af denne by som vi aldrig har set den før. Den bruger ikke bare hænder og fødder. Den bruger også, og især, hjertet. Den bringer os et sted hen, hvor vi aldrig har været før. Stedet er her."

Vi i kulturbestyrelsen har også set din film - for nok er Niels Malmros troværdig som talentspotter, men hvad var det så VI så - og besluttede os udfra? Vi så filmen og blev dybt berørte. Vi så en film om en ung mand med kolossale odds mod sig, som slog igen, men denne gang med kunsten som virkemiddel. Filmen har en rå energi og drive, men også en underliggende strøm af smerte, der allerede blotlægges i filmens første scene, hvor hovedpersonens stærkt problematiske forhold til sin far ridses op. Filmens unge hovedpersoner er voldelige, de følger deres egne love, men fremtiden virker alligevel ikke håbløs. De er i stand til at føle empati, har knyttet kærlige venskabsbånd, og filmens mange view ud over Århus giver indtrykket af, at de længes væk og drømmer om en bedre fremtid. Det er unge mennesker, der på mange måder ligner andre unge. På et punkt adskiller de sig fra majoriteten: de har ingen trygge rammer, hverken fysiske eller mentale. De er overladt til at klare sig selv - og det har selvfølgelig nogle konsekvenser.

Problemerne bliver langt hen ad vejen skildret som sociale problemer, ikke som kulturelle - og det er måske det vigtigste budskab i filmen: At vi ikke begriber mennesker ud fra deres etnicitet, men ser dem som personer der er på vej et andet sted. Som du skriver i rapp'en "Never Forget":

"Don't know exactly when or where I'm born. But it doesn't matter. What matters is where I am and where I'm going!"

For os at se, er der ingen tvivl om at du er på vej i den rigtige retning! Vi tror på dig som et "stort utæmmeligt talent", som vi glæder os til at se og høre mere til. Desværre er vores check ikke på ½ mio. kr. som Prinsens, men den gives - ligesom hans - til en talentfuld kunstner, der har potentiale til at komme endnu videre. Det håber vi, den kan bidrage til. Tillykke med Kunstnerprisen!

Dorthe Skot-Hansen DFH

THE MOVIE + AUDIO + VIDEOS + GALLERY + LYRICS + BIOGRAPHY + NEWS + CONTACT

HOME